Diverse

Prisen på en forsvarsadvokat

Når det kommer til prisen på en forsvarsadvokat, så afhænger prisen meget af, hvordan sagens udfald bliver. På den ene side kan man blive pålagt at betale sagens omkostninger, hvis man taber og på den anden side betaler staten omkostningerne, hvis man skulle gå hen at vinde.  I praksis er det dog sådan, at statskassen lægge ud for forsvarsadvokaten, så du ikke skal betale noget i første omgang, men hvis du taber, så går regningen gennem politiet og kommer til at havne i din postkasse. Det er derfor en god idé at have en fornemmelse for, hvor meget en advokat kommer til at koste dig, hvis du skulle være så uheldig at tabe din sag.

En fastlagt timeløn uanset hvad

Når en sag starter, så fastlægger dommeren i sagen, hvor meget forsvarsadvokaten kommer til at koste i timen. Det er fuldstændigt uafhængigt af, om du vælger den advokat, som staten har tildelt dig eller om du vælger en advokat selv. Det er derfor en oplagt mulighed at forsøge at finde den bedste forsvarsadvokat du overhovedet kan, da de i sidste ende kommer til at koste det samme for dig. Det er også praktisk, at staten lægger ud for advokaten, da det betyder en mindsket risiko for, at en eventuel pengemæssig situation skulle komme til at have indflydelse på kvaliteten af det juridiske arbejde.

Hvordan skal man betale?

Man skal selvfølgelig betale for det arbejde, som advokaten har udført – det kommer man ikke udenom. Til gengæld er det dog tilfældet for langt de fleste, at de har muligheden for at lave en afdragsordning med politiet, når det kommer til tilbagebetalingen af pengene. Det kan være med til at give en øget tryghed, men derfor er det stadig betryggende, hvis man ved, hvordan prisen på en forsvarsadvokat hænger sammen med de forskellige forhold under retssagen.