Diverse

Få styr på din virksomheds økonomi med et likviditetsbudget

Der er mange ting, der skal holdes styr på, når man skal få et firma til at køre rundt, og øverst på listen af disse ting finder vi selvfølgelig økonomien. Uden penge kan butikken ikke køre rundt, hvilket jo sådan set giver sig selv. Derfor er det vigtigt altid at have et overblik over sin økonomi med diverse former for budgetter. De fleste virksomheder gør brug af et driftsbudget, men færre vælger at udarbejde det, der hedder et Likviditetsbudget, før de af den ene eller anden grund bliver tvunget til det. Dette er en skam, da et likviditetsbudget kan fungere som et fantastisk redskab for en virksomhed.

Hvad er et likviditetsbudget?

Et likviditetsbudget er kort sagt, og som navnet antyder, et budget over firmaets likviditet for en fremtidig periode. Det vil altså sige, at du med et likviditetsbudget kan forudse, hvor mange penge der vil være på dit firmas konti på et bestemt tidspunkt i fremtiden. Det regnestykke, der overordnet set bliver lavet, er altså balancen imellem virksomhedens ind- og udbetalinger. Det er vanskeligt at se dette med et driftsbudget, da der her er alt for mange variabler, der skal regnes med.

Vær på forkant med katastrofen

Likviditetsproblemer kan i værste tilfælde ende i en konkurs, og det er altid en ærgerlig situation at stå i. Hvis du ikke ønsker at miste alt det, du har kæmpet hårdt for at få stablet på benene med dit firma, så er det utroligt vigtigt at være på forkant med sådan en katastrofal situation, og det er lige netop én af de ting, du kan bruge et likviditetsbudget til. Likviditetsbudgettet kan nemlig kigge ud i fremtiden og fortælle dig, hvis du på et tidspunkt ikke vil have penge på kontoen til at betale dine udgifter, så du kan nå at lave de nødvendige ændringer i tide.