Er du landmand? Så bruger du sikkert meget tid på at sørge for, at dine afgrøder har det godt, så du får en god høst. Men der er specielt et tiltag, man som landmand bør tage, og det er skridtet mod et præcisionslandbrug. Læs med her, og bliv klogere på fænomenet!
Landbruget gennem historien
Igennem historien har landbruget udviklet sig. Frem til 1800-tallet var det danske landbrug afhængigt af plantegødning og dyrekræfter. I løbet af 1800-tallet begyndte man dog at benytte sig af handelsgødning, men det var først helt efter anden verdenskrig, at hesten blev byttet ud til fordel for traktoren. I 1966 have 3/4 af alle landbrug en traktor.
Siden da har landbruget gennemgået flere industrielle ændringer. Det ændrer naturligvis den traditionelle måde at drive et landbrug på, men sikrer samtidig landmændene en bedre høst – og derved en mere stabil økonomi.
Hvad er præcisionslandbrug?
Præcisionslandbrug har sit navn, fordi det behandles mere præcist end det traditionelle landbrug. Et præcisionslandbrug bestræber sig nemlig på at give mere nødagtige informationer til landmanden, så han kan behandle sine afgrøder mere præcist efter, hvad de har behov for.
Man finder ud af, hvad ens planter har brug for ved at aflæse deres fotosyntese. Dette afhjælpes via droner, som flyver over marker og læser disses fotosyntese, hvilket efterfølgende kan oversættes direkte til planternes sundhedstilstand.
Disse informationer kan efterfølgende uploades til landbrugsmaskinernes GPS-system. Dette kan ske både ved en fysisk overrækkelse eller gennem en webportal.
Hvorfor er det værd at investere i?
Når man forsynes med så præcise informationer om ens landbrug, har man samtidig mulighed for at behandle det efter disse informationer.
En aflæsning kan fx afsløre, at dine afgrøder har særligt brug for gødning i et bestemt område – eller at de måske er overgødet i et andet område. Den indsamlede data kan tilmed advare om svampe- eller ukrudtsangreb, hvilket kan være en dyr fornøjelse af komme til livs, hvis det ikke opdages i tide.
Det er ikke alt, vi kan se med det blotte øje – men teknologi kan hjælpe os med at afdække noget af nyttige information naturen gemmer på.