Privatøkonomi

Sådan sikrer du din familie

Vi ved godt, at vi alle skal dø på et eller andet tidspunkt. Vi ved bare ikke, hvornår det sker. Vi går rundt og bilder os ind, at vi bliver gamle og dør af alderdom, men der kan ske noget længe før. Du kan komme ud for en ulykke. Og hvad sker der så med dig familie? Ja, det kommer an på jeres situation.

Man kan være en familie på mange måder. Man kan være gift eller ej, der kan være fælles børn og delebørn. Hvilken situation du er i, har betydning for, hvem der arver dig. Klik her for at læse mere og for at sikre din familie.

Hvem arver dig?

Skulle du forlade din familie før tid, så kan det have stor betydning for dem, hvem der arver dig. Din partner kan blive tvunget til at sælge jeres hus, og det kan give store livsomvæltninger – som kommer oven i at have mistet dig.

Hvordan din familie er indrettet, og hvordan jeres juridiske forhold til hinanden er, har betydning for, hvem din arv går til. Er du gift, er der andre regler end for ugifte. Har du børn, kan det være, de arver.

Det er en god idé at sætte sig ind i, hvad arveloven siger om netop den familiesammensætning, du lever i. Hvis det ikke passer til jer, hvad der står i arveloven, kan du nemlig ændre det med et testamente.

Lav et testamente

Vil du selv have indflydelse på, hvem der arver dig, og hvad de arver, så skal du have lavet et testamente. Du er nødt til at lave det, imens du lever, så det er en opgave, du bør undgå at udskyde. Det er ikke til at vide, hvornår din familie får brug for det.

Med et testamente kan du sørge for, at de almindelige regler ikke træder i kraft. Er der ikke noget testamente er det nemlig arveloven, der bestemmer. Men den passer måske ikke dig og din familie så godt. Så du kan få skrevet et testamente, der siger noget andet.

Med et testamente kan du selv bestemme. Du har kontrollen. Du kan sikre din familie. Det er selvfølgelig ikke din plan at dø før tid og at efterlade dem, men det kan du desværre ikke selv bestemme. Det kan sammenlignes med at købe forsikringer. Du forsikrer din bil, dit hus og din arbejdsevne. Hvorfor ikke også forsikre din familie med et testamente?

Skriv et svar