De fleste virksomheder er naturligvis interesserede i at få mest mulig nytte fra deres investeringer.
Særligt i byggebranchen er der behov for at forsyne øvrige virksomheder med kvalitetsprodukter, som kan modstå tæringen fra det miljø, det skal stå i. Særligt kan jern- og stålelementer, som står i udendørs miljøer, være udsat for langsom nedbrydning – i høj grad hvis der er tale om et hårdt og fugtigt miljø med øget risiko for rustudvikling.
For ikke at få problemer med netop rust, og fordi man ikke ønsker at elementerne svækkes, anvender man i dag en industrilakering på elementerne.
Lakeringen modvirker at der opstår problemer fra såkaldt korrosion – altså at der kommer rust til. Årsagen er naturligvis, at når elementer ruster, så svækkes de over tid. Det kan have fatale konsekvenser, hvis der f.eks. er tale om et byggeprojekt.
Når jern- eller stålelementerne bliver industrilakeret, foregår det ved at man udstyre dem med en malingstype. Det kan både være en mere simpel sprøjtelakering, men og ét- eller tokomponent malingslag.
Behovene afklares naturligvis ved bestilling hos en industrilakeringsvirksomhed eller internt med de folk, som koordinerer arbejdet.
Man taler i dag om industrilakering som beskyttelse inden for forskellige korrosionsklasser. Disse går typisk fra C2 til C5, hvor forskellen er at de lavere klasser er til emner, som anvendes f.eks. indendørs i mere beskyttede miljøer, mens korrosionsklassen C5 derimod er for emner, som står i et konstant fugtigt klima og er omringet af tung industri.
Husk også CE-mærket
Som projektansvarlig for et byggeri skal du naturligvis vide, hvad du anvender af elementer til projektet. Og uanset om der er opgjort behov for en korrosionsklasse eller ej, er det vigtigt, du anvender produkter, som er egnet til byggeopgaven, og som lever op til de kvalitetsstandarder vi har i Europa.
Kontroller derfor altid, om dine produkter har et CE-mærke, så du ved, de er egnet til brug. Mærket er en nødvendighed for at materialerne kan anvendes til projekter på det europæiske marked, da det dokumentere en vis kvalitet og forsikrer, at underleverandører har testet produkterne via en uafhængig kvalitetsinstans.