Der er mange, der har en opsparing, der dog ikke kan kaldes for en decideret formue. Af samme grund er der også mange, der ikke tænker nærmere over, at det kan være en god ide at investere disse penge. Har du dem stående på en almindelig konto, skal du være heldig hvis du får nogen former for renter. Det er blevet dyrt at være bankkunder, og ofte er renten på 0 eller meget nær 0%. Du får med andre ord ikke noget ud af dine penge, selvom du reelt låner dem til banken.
Invester hvis du har mere end 10.000 og ikke skal bruge dem
Der er ikke mange der har opsparinger på flere hundrede tusinde kroner, uden at de bliver investeret på den ene eller anden måde. Der er dog rigtig mange, der har opsparinger på mellem 10.000 og 50.000. Hører du til blandt dem, kan det være en god ide at overveje at investere dem eller nogle af dem. Går du eksempelvis løbende og bruger af denne formue, vil det være dumt at investere det hele.
Der findes mange måder, at investere på, og i bund og grund handler det om, hvor risikovillig du er, hvordan du skal investere. Hvis du er helt ny inden for at investere, kan det være en god ide at prøve med lidt mindre beløb til at begynde med.
Invester i ETF’er
Hvis man ikke har sat sig voldsomt meget ind i aktiemarkedet, og gerne vil satse på noget, der er rimelig stor sikkerhed i, så er ETF’er ofte den bedste løsning. En ETF eller en Exchange Trade Fond er en børshandlet fond, som man investerer i. Det betyder, at man satser bredt. Som investor i en ETF er man nemlig en del af en pulje af investorer. Det betyder, at der bliver satset på mange forskellige aktier, men at man ikke selv behøver investere i dem enkeltvis. Investerer man i mange forskellige aktier bliver ens investering hurtigt ædt på af gebyrer og lignende.
Vil man investere et stort beløb, kan det være en god ide at kontakte en finansieringsrådgiver. Er der tale om investeringer i størrelsesordenen 10-50.000 er det nemt at gøre selv. Vælg nogle af de store danske eller amerikanske investeringsforeninger – og put dine penge der.
Du kan også vælge at bruge løsninger som DanskeBanks June eller Nordeas Nora, hvor det hele er helt på autopilot, og hvor du nemt kan trække penge ud når du vil. Her forsvinder din mulighed for selv at bestemme dog også.
I alle tilfælde, så er det en langt bedre ide at investere, end ikke at gøre det. Selv set over en kortere periode, giver det næsten altid bedre afkast end bankens minimale renter.