Skal du til at sælge din lejlighed? Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i boligmarkedet, og det kan være svært at vide, hvor meget boligen er værd uden at have besøg af en ejendomsmægler. Der findes dog ting du kan gøre for at gøre lejligheden mere attraktiv over for eventuelle købere.
Lap huller og mal væggene
Noget, der med sikkerhed vil skrige i øjnene på eventuelle købere, er huller, slitage og grimme vægge. Det er til gengæld noget, du let selv kan fikse både uden den store tidsinvestering og de helt store summer penge. Sørg for at spartle eventuelle huller efter ting, der har været hængt op på væggen, skift tapetet, hvis det er hullet og slidt at se på og mal væggene, hvis de engang var hvid, men nu har fået et gulligt look af mange års slid og snavs. Friskmalede vægge vil få rummet til at fremstå lysere og pænere.
Brug planter
Hvis noget kan få en bolig til at se mere attraktiv ud, så er det friske planter. Selvom du måske ikke er den største plantekender eller -elsker, så kan det sagtens betale sig at pynte op med nogle grønne planter inden du skal vise lejligheden frem. Det vil pynte og give liv til boligen.
Overvej renovering og tilbygning
Hvis du gerne vil blive boende i lejligheden nogle år endnu, og går med tankerne om at renovere eller måske tilbygge en altan, så sæt dig ned og regn på omkostningerne i forhold til eventuelle værditilførsler til lejlighedens pris. Eksempelvis er lejligheder med altaner meget eftertragtede, så du vil helt sikker kunne få mere for lejligheden ved at tilbygge en altan – og så kan du selv nyde det gode vejr fra altanen, indtil du flytter fra lejligheden.