Tips og tricks

Så mange penge må du bruge på gaver til dine ansatte

Er du chef i egen virksomhed, der ønsker at forkæle dine ansatte med gaver? Så er det vigtigt, at du er opmærksom på lovgivningen omkring firmagaver. Ellers kan du nemlig komme i problemer med SKAT.

En medarbejder må max få for 1.200 kr.

Hvis du vil give gaver til dine ansatte, uden de skal betale skat af det, så skal du sørge for at give dem gaver for et beløb på max 1.200 kr. Ellers er de nemlig berettiget til at betale skat af gavens beløb.

Beløbet gælder for alle de gaver, der gives til den ansatte i løbet af et år. Det betyder, at du altså godt både kan give den ansatte julegave og fødselsdagsgave samme år, såfremt gavernes samlede beløb stadig ikke overstiger beløbet på 1.200 kr.

Gavekort og kontanter

Reglen bærer dog også på undtagelser. For hvis du vælger at give dine ansatte gaver i form af gavekort og kontantgaver, så er det altid skattepligtigt for den ansatte at betale skat af det givne beløb.

Det særlige for julegaver

Man siger, at julen er en særlig tid på året – og det gør sig også gældende i forhold til firmajulegaver. En ansat må modtage en julegave med en værdi til max 800 kr., uden den er skattepligtig.

Kravet om de max 1.200 gælder dog stadig. Så hvis det fulde årsbeløb for gaver overstiger de 1.200 kr., men julegaven stadig overholder kravet for max 800 kr., så skal der betales skat af det resterende, der ikke er udgjort af julegavebeløbet.

Overstiger julegaven derimod grænsen på de 800 kr., så er den ansatte forpligtiget på at betale skat af hele det samlede beløb – og det er altså også selvom, julegaven koster bare én krone over grænsen!

Det særlige for jubilæumsgaver

Julen er en særlig tid – men det er jubilæums også, og derfor har de også været så heldigt at få konstrueret en særregel!

Når en medarbejder har været ansat ved en virksomhed i enten 25, 30, 40, 45 eller 50 år, så må han eller hun modtage en gave – helt skattefrit!