Tips og tricks

Vælg adgangskontrol systemer til din virksomhed og hold ubudne gæster ude

Det kan være meget ubehageligt at opleve både utryghed og usikkerhed, når det handler om sikkerheden i forhold til tyveri i virksomheden. Dog kan dette afhjælpes på mange forskellige måder, blandt andet ved at ty til adgangskontrol systemer.

Via adgangskontrol systemer kan du sørge for, at det kun er dig, der kan holde styr på, hvem der befinder sig i virksomhedens lokaler – både hvem, hvor og hvornår.

Hvad er en adgangskontrol?

En adgangskontrol er et brugervenligt system, hvor brugeren kan anvende et kort, en brik eller biometrisk genkendelse frem for eksempelvis en gammeldags nøgle, til at opnå adgang til bestemte lokaler og bygninger. En adgangskontrol kan altså give dig og dine medarbejdere en både kontrolleret og sikker adgang til din virksomheds bygninger – på den måde fungerer adgangskontrol systemet som en slags udvidet og moderne nøgle.

Gammeldags nøgle versus adgangskontrol system

En stor ulempe ved at benytte sig af almindelige nøgler til at opnå adgang til sin virksomhed, er at disse nøgler kan blive tabt, glemt eller stjålet. Hvis dette sker, er det aldrig til at vide, hvem der nu kan komme ind i din virksomheds bygninger – og det kan være en rigtig dyr, tidskrævende og ressourcekrævende fornøjelse, at skulle have en låsesmed kaldt ud til virksomheden, samt lave nye nøgler, nye låse i dørene og så videre. Her er det smarte ved, at medarbejderne i stedet skal bruge for eksempel et nøglekort til at komme ind ad døren i virksomheden, at såfremt kortet skulle blive væk eller lignende, kan det elektronisk blive spærret, og der kan nemt og hurtigt blive lavet et nyt nøglekort til den pågældende medarbejder.

På den måde har en adgangskontrol altså flere forskellige formål:

  • Hvem må komme ind?

  • Hvor må de komme ind?

  • Hvornår kommer medarbejderne, og hvornår går medarbejderne?

  • Er der nogen tilbage i bygningen inden alarmen bliver tilsluttet?