Tips og tricks

Genopladelige batterier er det nye sort

Vi har alle sammen en række apparater i husholdningen som skal bruge batterier – det kan være alt lige fra tandbørsten til boremaskinen. Men hvad gør man, når man står og skal børste tænder, og der ikke er mere strøm på tandbørsten? Man anskaffer sig et genopladeligt batteri!

Genopladelige batterier er en smart og praktisk opfindelse, som er kommet for at blive. Det er det økonomiske- og miljørigtige valg, og det er en nem og hurtig måde at optimere både økonomien og bæredygtigheden.

 

Hvorfor vælge genopladelige batterier?

Der findes mange gode grunde til at skifte de traditionelle engangsbatterier ud med genopladelige batterier og batteriopladere. De findes til størstedelen af det elektronik, som bliver brugt mest i hverdagen. Der findes fx genopladelige AA-batterier, som er ideelle til kameraer, børnelegetøj og til computermusen. Ydermere er der også lavet AAA, C-, D- og 9V batterier – altså skal man ikke lede længe for at finde lige præcis dét batteri, som man står og mangler. Det er nemt og hurtigt både at bruge og oplade et genopladelige batteri. For at oplade batterierne, skal de blot sættes i opladeren, som skal tilsluttes en strømforsyning. Derudover findes opladerne til almindelige stikkontakter samt USB og cigarettænderen i bilen.

 

Genopladelige batterier og batteriopladere – nemt og miljørigtigt

En anden god grund til at vælge et genopladeligt batteri frem for et engangsbatteri er, at det er dét miljørigtige valg. Batterier indeholder en lang række stoffer og metaller som er skadelige for miljøet, og det kræver mange ressourcer at fremstille batterierne, blandt andet fordi forbruget af engangsbatterier er tårnhøjt – i Danmark bruger vi ca. 80.000.000 batterier om året. Ved at vælge de genopladelige batterier, kan vi altså gøre en stor forskel for miljøet.

 

Impulskøberens værste mareridt

Ligesom at genopladelige batterier er bedre for miljøet, så er de faktisk også bedre for økonomien. På kort sigt er prisen på engangsbatterier lavere end prisen på genopladelige batterier, da anskaffelsesprisen på engangsbatterier er lavest. Dog skal engangsbatterier skiftes ud noget oftere, og det kan dermed på lang sigt betale sig at købe et genopladeligt batteri fra start. For impulskøberen virker det mere overskueligt, at man kan få 8 engangsbatterier til 35 kr. i stedet for 4 genopladelige batterier til 120 kr. Dette er på trods af, at man med engangsbatterier hele tiden skal have nogen liggende på lager – for det er da irriterende pludseligt at sidde med en fjernbetjening med opbrugte batterier. Undgå lignende situationer og køb dine genopladelige batterier nu – du finder et stort sortiment af genopladelige batterier her.