Tips og tricks

Hvilke etiketter har du behov for?

Det er forskelligt hvilke etiketter, du har behov for, alt efter familiens størrelse. Herunder får du nogle forskellige bud på, hvilke etiketter du har behov for.

Etiketter til hele familien

Familiens yngste er nok sjældent ude alene. Alligevel kan det være en rigtig god idé at sætte navn på de ting I har med. Med et lille barn skal man pludselig have grød, mos, legetøj, babyalarmer og meget mere med på farten. Samtidig bliver man nemt distraheret og det er let at glemme en drikkedunk eller tabe bamsen ud af barnevognen. Det er derfor en god idé at bruge små etiketter til at sætte på det lille barns ting. Det kan fx være de helt bløde navneetiketter, som er perfekte til at sætte på tøj, bamser og alt det andet tilbehør. Navnemærket kan sagtens tåle både vaskemaskine og opvaskemaskine. Når barnet bliver større, er det et krav i langt de fleste institutioner, at barnet har navn på alt det tøj, som barnet har med i institutionen.

Det er også en god idé at sætte navn på familiens fritidsudstyr, som fx golfkøller, cykeludstyr, løbehjul osv.

Etiketter til brevkassen

Selvom vi måske ikke får så meget post i postkassen som i gamle dage, skal vi stadig have navn på brevkassen. Med et postkasseklistermærke bliver det ikke nemmere at sætte navn på brevkassen. Du bestemmer selv, hvad der skal stå på etiketten og du kan have alle de oplysninger du ønsker. Nogle vil gerne bare have familiens efternavn, mens andre gerne vil have vejnavn og husnummer stående på postkassen.

Etiketter til køkkenet                          

Når der er orden i køkkenet inden du begynder at lave mad, er det nemmere at holde orden i køkkenet. Med etiketter på beholdere og bøtter skaber du derfor et hurtigt overblik som kommer hele familien til gode. Opmærk krydderiglas, bøtter med mel, nødder, mysli, kakao og andre tørvarer. Med nogle gode beholdere sikrer du dig også mod utøj i melet.

Du kan også bruge etiketterne på patentflasker i glas, hvis du laver vand med smag eller laver den samme juice jævnligt. Det giver et rigtigt flot resultat og er pænt at stille på bordet.

Etiketter til kontoret

Når der er orden på kontoret, kan du bruge tiden på at lave det du synes er sjovt. Sæt etiketter på de kasser, hvor du opbevarer dine kontorartikler. Det kan fx være du har opbevaringskasser med elektronik, tegneartikler, papir, gamle bonner, brugsanvisninger og meget andet. Når tingene er organiseret, er det meget nemmere at holde orden. Især hvis I er flere, der bruger det samme kontor.

 Etiketter til badeværelset

Ordentlig håndvask er vigtigt for at opretholde en god hygiejne. Med til håndvasken hører at hænderne efterfølgende bliver tørret godt. Et personligt håndklæde og håndklæder kun til gæster er med til at sikre at bakterier og vira ikke spreder sig unødigt. Med pæne etiketter er det nemt at markere, hvilke håndklæder der tilhører hvem. Sæt et klistermærke på væggen over hver knag. Du kan designe klistermærkerne så de passer perfekt i din indretning og giver et pænt resultat.